Telefon: 32 55 38 47    |     Følg os på Facebook:

Ring til os:​ 32 55 38 47

Tandbehandlinger hos dyrlægen​

Rigtigt mange hunde, katte, kaniner og marsvin har problemer med deres tænder.​

Det hyppigste problem hos hunde er tandsten. Dette kan blive så slemt, at tandkødet bliver betændt og ømt og i værste fald kan tænderne blive løse og skal herefter trækkes ud.

De små hunderacer har oftere flere problemer med tænderne end de store racer, men man kan forebygge megen lidelse/behandling ved daglig tandbørstning.

Katte får også tandsten og især ved stigende alder. Katte kan også lide af "resorptive læsioner", hvor tænderne begynder at blive nedbrudt/hullede uden nogen forklarlig årsag.

Disse "resorptive læsioner" kan være meget smertefulde for katten og tit går der længe inden man som ejer opdager, at katten har ondt da de er gode til at skjule det.

Vi tilbyder tandrensning på hunde og katte, hvor det ikke er nok eller ikke er muligt at børste tænderne hjemme. Det er forskelligt fra patient til patient, hvor ofte tandrensningen bør gentages.

Dårlige tænder bør altid bortopereres, da de giver smerter - også selvom du ikke altid kan se det på dyret.

Inden tandudtrækning/tandoperation tages der et røntgenbillede af de dårlige tænder, så vi ved præcis hvilken metode, der fjerner tanden bedst. Oftest tages også et billede efter operationen, så vi er sikre på, at der ikke er tandrester tilbage i kæben.

Tandrøntgen bruges også til vurdering af tænder, der umiddelbart ikke ser dårlige ud, men som kan have sygdomme i tandroden - eks. tænder, hvor spidsen er knækket af.​ 

Vi har digital fremkaldelse af vores røntgenbilleder, så man nemt kan vurdere tændernes tilstand og stille diagnoser.

Kaniner og marsvins tænder vokser hele tiden og de kan få problemer med for lange tænder og tandspidser, hvis biddet er forkert eller de ikke spiser groft foder, der slider på tænderne.

Vi tilbyder nedslibning af tandspidser og for lange tænder samt permanent fjernelse af tænder, der vokser skævt og derved ikke slides naurligt.​

Alle dyr bedøves inden tandbehandlingen.​

Vil du vide mere om dit kæledyrs tænder, er du velkommen til at kontakte os og få et tandeftersyn​

Følg os på Facebook

Vurderet 4,4 / 5 stjerner på baggrund af 25 anmeldelser på Facebook

​Firmainformation

Dyreklinikken Amagerbrogade

CVR: 16981400

Adresseinformation

Amager​brogade 174

2300 København S

Kontaktinformation

Telefon: 32 55 38 47