Telefon: 32 55 38 47    |     Følg os på Facebook:

Ring til os:​ 32 55 38 47

Almen kirurgi - dyrlægen tager hånd om dit kæledyr​

På dyreklinikken udfører vi mange forskellige kirurgiske indgreb, blandt andet.

Sterilisation og kastration af hund og kat

  • Kastration af kanin, marsvin og ilder

  • Bortoperation af diverse tumorer i hud, underhud, brystkirtler mm.
    Efter fjernelse kan vi tilbyde videre undersøgelse for en eksakt diagnose, så vi ved om det var en god- eller ondartet knude.

  • Oprensning, drænering og suturering af sår, bidsår og bylder.

  • Udtrækning/bortoperation af dårlige tænder eller blivende mælketænder

  • Behandling af urinvejslidelse (tilstoppet urinrør) og fjernelse af urinvejssten fra blære

  • Fjernelse af fremmedlegeme i mavesæk eller tarm

  • Operation for livmoderbetændelse (sterilisation hvor hele livmoderen fjernes

  • Amputation af tåled eller haleled ved kroniske lidelser eller frakturer
  • Biopsier ved eks. kroniske hudsygdomme og hudforandringer
  • Operation af entropion (indadkrængende øjenlåg)
  • Operation af ektropion (udadkrængende øjenlåg)

Ved mere avancerede indgreb, feks. operationer i øjne og brysthule samt knoglekirurgi, henviser vi til mere erfarne kolleger.​

Bedøvelse/narkose/anæstesi​

For hver patient og ved hver operation overvejer vi hvilken slags bedøvelse, der passer bedst.

Nogle dyr holdes bedøvet via medicin-tilførsel i en blodåre og andre lægges på anæstesi-gas, så de inhalerer bedøvelsen.

Når dyret er bedøvet for et indgreb får det kontinuerlig ilttilførsel enten ved hjælp af en "slange" i luftrøret eller ved hjælp af en maske. Under narkosen har vi udover en vet. sygeplejerske som holder nøje øje med patienten under indgrebet, overvågningsudstyr på som måler diverse parametre som fortæller noget om dit dyrs tilstand under narkosen. Her overvåger vi bla. dyrets iltmæltning, respirationsfrekevens, puls, blodtryk, temperatur og hjertefrekvens. Herved opnår vi en mere sikker bedøvelse.

Der er dog altid ricisi forbundet ved narkose, og derfor anbefaler vi også altid, at dyret får et grundigt sundhedstjek inden det bedøves. Her vil bla. blive lyttet på hjerte og lunger.

Ældre dyr kan have nedsat organfunktion, så de tåler bedøvelse dårligere. Derfor anbefaler vi altid en blodprøve for organstatus inden disse bedøves. Hvis der er nedsat organfunktion vælges en mere skånsom bedøvelse.

Vi tilbyder også blodprøve/organtjek hos unge dyr, hvis man som ejer er bekymret.

Vi bruger selvfølgelig altid smertestillende medicin til indgreb der gør ondt. Og alt efter smertegraden af indgrebet vil du også få medicin med hjem til hjemmebehandling.

Antibiotika bruges kun når det er nødvendigt.​

Følg os på Facebook

Vurderet 4,4 / 5 stjerner på baggrund af 25 anmeldelser på Facebook

​Firmainformation

Dyreklinikken Amagerbrogade

CVR: 16981400

Adresseinformation

Amager​brogade 174

2300 København S

Kontaktinformation

Telefon: 32 55 38 47