”Hvis din hund spiser rosiner eller vindruer vil den få akut diarre og evt. kaste op. I starten tror de fleste hundeejere at hunden bare har spist noget den ikke kan tåle eller har snuppet nogle “lækkerier” i skraldespanden. Efter 5-6 timer ser ejeren at hunden virker trist og stille. Dette skyldes at hunden er ved at få et akut nyresvigt”.
Hvis du ser symptomer på vindrue- eller rosin-forgiftning eller har mistanke til at din hund har spist vindruer eller rosiner, så skal du straks kontakte din dyrlæge eller vagthavende dyrlæge og fortælle hvad der er sket. Det er nemlig vigtigt at din hund bliver behandlet så hurtigt som mulig, for hvis din hund får et nyresvigt, er der stor risiko for at den dør af det.
Man ikke skal være bleg for at ringe til sin dyrlæge: “Hvis din hund behandles hurtigt, er chancen for at den overlever meget større. Du bør derfor ikke vente til næste dag med at kontakte en dyrlæge”.