Telefon: 32 55 38 47    |     Følg os på Facebook:

Ring til os:​ 32 55 38 47

Giftige julegodter for hunden

Hvilke julegodter er giftige for vores hunde?​

Nu at julegodterne kommer på bordet. Og som hundeelskere ved vi alt for godt hvordan to store hundeøjne ser ud, når vores bedste ven sidder og tigger ved bordet. Men hvorfor er nogle julegodter giftige for vores hunde? Svaret får du her.

Chokolade​​

Hvorfor er chokolade giftigt for hunde?​

"Kakaobønner indeholder stoffet theobromin, der virker giftigt på både hunde og mennesker. Hos mennesker ses chokoladeforgiftning dog kun hos børn og ældre mennesker, hvis de har spist store mængder mørk chokolade. Hos hunde er snakken dog en anden: Chokoladeforgiftning ses hyppigt hos hunde, da hunden er 3 gange mere følsom overfor theobromin, end et menneske".​

"Men hvor meget chokolade skal der til, for at hunden bliver syg?​

"Det kommer an på hvilken slags chokolade din hund har spist: Mørk chokolade og kogechokolade indeholder store mængder theobromin, mens hvid chokolade kun indeholder små mængder af giftstoffet. Hos en lille hund på 10 kg hund ses de første forgiftningssymptomer når den har spist et sted mellem 15-200 gram mørk chokolade".

Theobromin påvirker hundens nervesystem og krop, f.eks. hjertet og musklerne: "Det svarer til at du drikker store mængder meget stærk kaffe på én gang" ​"Symptomerne på chokoladeforgiftning viser sig ret hurtigt hos din hund, og generelt indenfor de første 24 timer efter at hunden har spist chokolade. Mange ejere beskriver at deres hund virker stiv i sin krop og har en hurtig vejrtrækning og hjertebanken. Hunden savler, kaster op og virker svimmel og rastløs. Mange hunde får desuden en forøget drikkelyst og tissetrang".

Hvis du er bange for at din hun har spist chokolade, bør du ringe til din dyrlæge og høre om der er grund til bekymring.​

Vindruer og rosiner​

Hvorfor kan hunde dø af at spise vindruer eller rosiner?​

Vindruer og rosiner indeholder et giftstof, som man endnu ikke har identificeret. Dette ukendte giftstof fremkalder opkast, diarre, samt akut, livstruende nyresvigt hos hunde.

I Danmark kender vi heldigvis kun til få hunde der er døde af en vindrue- eller rosin-forgiftning, men I USA har man registreret hunde der har fået livstruende forgiftningstegn efter indtagelse af kun 7 rosiner.​

Men hvad er symptomerne på en vindrue- eller rosin-forgiftning?​

​"Hvis din hund spiser rosiner eller vindruer vil den få akut diarre og evt. kaste op. I starten tror de fleste hundeejere at hunden bare har spist noget den ikke kan tåle eller har snuppet nogle "lækkerier" i skraldespanden. Efter 5-6 timer ser ejeren at hunden virker trist og stille. Dette skyldes at hunden er ved at få et akut nyresvigt".

Hvis du ser symptomer på vindrue- eller rosin-forgiftning eller har mistanke til at din hund har spist vindruer eller rosiner, så skal du straks kontakte din dyrlæge eller vagthavende dyrlæge og fortælle hvad der er sket. Det er nemlig vigtigt at din hund bliver behandlet så hurtigt som mulig, for hvis din hund får et nyresvigt, er der stor risiko for at den dør af det.

Man ikke skal være bleg for at ringe til sin dyrlæge: "Hvis din hund behandles hurtigt, er chancen for at den overlever meget større. Du bør derfor ikke vente til næste dag med at kontakte en dyrlæge".​

Kan man kan undgå en forgiftning, hvis man køber økologiske vindruer eller rosiner?​

Det er desværre ikke så let. Forskere har nemlig endnu ikke identificeret det giftstof som er så farligt for hunden, og de mener derfor ikke at det er sprøjtegifte der er tale om. Økologiske vindruer og rosiner er således lige så giftige som konventionelt dyrkede vindruer og rosiner. Hundeelskere bør derfor undgå at give hunden vindruer og rosiner, samt julegodter der indeholder disse ingredienser".

Hundeejere, og især erfarne hundeejere, ikke tror på at vindruer og rosiner er giftige for deres egen hund – dette fordi de har prøvet at give deres hund vindruer uden at hunden har reageret med sygdom. Problemet er bare at hunde er forskellige, og at der skal forskellige mængder vindruer og rosiner til at fremkalde en nyresvigt på hunden - så selvom disse ejere ikke ser at deres hund bliver dårlig, så vil forgiftningen alligevel påføre hundens nyrer væsentlige skader".​

Macadamia nødder​

Macadamia nødden kommer oprindeligt fra regnskovene i Australien og spises ofte som snacks, fordi de har et meget højt fedtindhold og derfor smager af mere.

Er det rigtigt at en hund kan blive lam af at spise macadamia nødder - det lyder som en vandrehistorie?​

Nej - den er god nok - det er skam sandt!". Macadamia nødder kan give en såkaldt macadamia nød-forgiftning hos hunde. Hvis din hund har indtaget macadamia nødder kan du ofte se forgiftningssymptomer indenfor de første 12 timer efter indtagelsen. Ejere beskriver forskellige symptomer såsom svaghed, tristhed, opkast, svaghed i benene, kramper og feber. Ikke sjældent ses pludselig lamhed i hundens bagpart og bagben".​

Men hvor mange macadamia nødder skal hunden spise for at blive forgiftet?​

Svaret kræver lidt hovedregning: "Hvis din hund har spist mere end 2-62 gram macadamia nødder pr. kg legemsvægt kan forgiftningen være alvorlig og behandlingskrævende. Ejeren må derfor holde hovedet koldt og ringe til sin dyrlæge for at få videre rådgivning".

Hvis din hund har spist macadamia nødder, vil din dyrlæge typisk vælge at indlægge din hund til observation og behandle din hund med bl.a. aktivt kul og væskedrop. Hvis din hund behandles efter anbefalingerne, og hvis forgiftningen ikke er for alvorlig, så vil din hund være rask efter ca. 2 døgn.

Der er desværre ikke mange hundeejere der ved at macadamia nødder er giftige for deres hund, og da denne eksotiske nøddesort bliver mere og mere populær i Danmark, er det vigtigt at vi hundeelskere husker at dele denne viden med de hundeejere vi kender, så vi sammen kan forbygge macadamia-forgiftning hos danske hunde.​

Følg os på Facebook

Vurderet 4,4 / 5 stjerner på baggrund af 25 anmeldelser på Facebook

​Firmainformation

Dyreklinikken Amagerbrogade

CVR: 16981400

Adresseinformation

Amager​brogade 174

2300 København S

Kontaktinformation

Telefon: 32 55 38 47