I 2010 blev jeg uddannet som veterinærsygeplejerske i Tyskland. I december 2012, flyttede jeg til Danmark, da jeg havde fundet min store kærlighed her. I Danmark har jeg opnået min danske autorisation som veterinærsygeplejerske, ved at arbejde på et stort dyrehospital i Næstved. Efterfølgende har jeg arbejdet på Hårlev dyreklinik, frem til min ansættelse på Dyreklinikken Amagerbrogade i dec 2017.
I klinikken fungerer jeg som veterinærsygeplejerske både ved skranken, i telefonen, ved konsultationer og i operationen.
Jeg elsker alle dyr, dog ligger min største svaghed hos de små hunde. Selv har jeg en chihuahua ved navn Ashley, en cocker spaniel ved navn Stella og to undulater, som hedder Pina og Colada.