Se flere kontaktoplysninger
Besøg deres hjemmeside
Til forsiden
Se hvor vi ligger henne
FeLV Leukæmivirusinfektion hos katte - spørg dyrlægne til råds
 
 
Hvad er katte-leukæmivirus?
Katte-leukæmi (FeLV) skyldes et retrovirus, som forårsager undertrykkelse af immunsystemet, blodmangel og/eller tumorer i lymfeknuderne. Det rammer katte over hele verden. Antallet af katte med FeLV-infektion i Europa er lav (<1%), men den kan være mere end 20% lokalt.
 
Gennem de sidste 25 år er antallet af katte med FeLV-infektioner faldet betydeligt takket være pålidelige diagnostiske test og vacciner.
 
 
Smitteveje
FeLV-inficerede katte smitter raske katte gennem udskillelse af virus i spyt, afføring, næsesekreter og modermælk. Smitten sker primært gennem venligtsindet kontakt (gensidig slikning) men også gennem bid.

Hos syge hunkatte resulterer drægtighed normalt i fosterdød, dødfødte killinger eller syge og svage killinger.

Unge killinger er specielt modtagelige for FeLV-infektion. Med alderen bliver katte i stigende grad modstandsdygtige.
 


Symptomer
De mest almindelige symptomer på FeLV-syge katte er:

- Blodmangel
- Dårligt immunforsvar og dermed hyppige infektioner
- hævede lymfeknuder
 
Mindre almindelige:

- Nyresygdomme
- Ledsygdomme
- Kronisk dårlig mave
- Reproduktionslidelser (abort, dødfødte og svage killinger)
- Forskellige symptomer fra nervesystemet (lammelser, øjenlidelser, unormal opførsel)
 
De fleste vedvarende syge katte dør inden for 2-3 år efter diagnosen.
 
Diagnose
Her på klinikken kan vi teste for FeLV ved en simpel blodprøve.
 
Håndtering af sygdommen
FeLV-inficerede katte bør behandles for eventuelle følgesygdomme og blive indendørs og gennemgå regelmæssig kliniske undersøgelser (hver 6 måned).
 
Virus overlever ikke længe uden for værten og ødelægges nemt ved disenfektionsmidler, sæbe, opvarmning og udtørring.
 

Virus kan dog overleve i afføring. Det forbliver levedygtigt, hvis det opbevares fugtigt ved stuetempratur.

Vaccinationsanbefalinger:
 

Alle sunde katte med potientiel risiko for smitte (udekatte, FeLV-højrisiko områder) bør vaccineres mod FeLV.

 
Alle katte med ukendt FeLV-status bør testes inden vaccination (blodprøve).
 
Killinger bør vaccineres ved 8-9 ugers alderen i forbindelse med vaccination mod kattesyge og katteinfluenza og igen 4 uger efter samt ved efterfølgende årlige eftersyn.